Tagpriser

tag priser

Hvad koster et nyt tag? Det er et spørgsmål som ofte stilles og kan være rigtig svært at give et ordentligt svar på. Der er flere ting man skal overveje grundigt, inden man går i gang med en opgave på den størrelse, med mindre det drejer sig om et kolonihavehus eller en garage. Er det overhovedet nødvendigt med et nyt tag? I mange tilfælde kan man for relativ få pengene renovere det eksisterende tag så det fremtræder som næsten nyt og lægge en del år oven i tagets levetid. Hvad tagtype skal man vælge? De mest populære tagtyper i Danmark er disse:

  • Tegltag – Hovedsagligt tegl tagsten i rød eller sort.
  • Ståltag – Stålplader udformet som teglsten, oftest i sort
  • Betontag – Tungt og solidt tag
  • Eternit bølgetag – Populært inden for landbrug og industri
  • Eternitskifer – Stort udvalg i forskellige farver
  • Skifertag – Elegant og holdbart tag i naturskifer
  • Tagpap – Er blevet mere populært og bedre kvalitet

Udover overstående tagtyper findes der også en del andre mere specifikke typer af tag som f.eks. stråtag, trætag eller zinktag men i langt de fleste tilfælde vil disse tagtyper ikke være relevante.
Valget af tagmateriale er en af de faktorer, udover tagets størrelse, som har størst betydning for prisen. Dog skal man være opmærksom på at forskellige tagtyper ikke tager samme tid at lægge, så selvom en type måske umiddelbart virker billigere kan den godt ende med at blive en dyrere løsning da der skal ligges flere timer i at få lagt taget. Dette skal man også lige være opmærksom på, når man sammenligner forskellige tagpriser rundt omkring i landet.

En anden vigtig faktor når prisen skal beregnes er hvor i landet opgaven skal udføres. Arbejdslønnen kan nemt variere med op til 50% alt efter om man bor i hovedstats området eller i Nordjylland. Nogle vælger også at gøre det selv, for netop at holde udgifterne ned på denne del. Når man får et tilbud fra et entreprenørfirma eller håndværker er det vigtigt at grundigt undersøge hvad tilbudet inkludere. Er der f.eks. stillads med i tilbudet eller skal man selv sørge for dette, hvad med oprydningen, hvem tager sig af den? Er det kun selve taget eller er undertaget, tagrender osv. også med der i? Virker et tilbud urealistisk billigt er ofte fordi mange af overstående ting ikke er inkluderet der i. Når man vælger en håndværker eller firma til udføre opgaven er det altid en god ide at undersøge om de er medlem af byggaranti, dermed er du dækket ind i tilfælde af skader eller mangler efter opgaven er udført.

For at få en ide om hvad det vil koste med et nyt tag på netop din bolig, kan du klikke på vores tagberegner ude i højre side, udfylde dine data og få tilsendt en cirka pris for hvad et tag vil koste ud fra dine valg.